Bogen er et resultat af 10 journalisters rejse i 1988 til Nordkalotten, som portrætteres -ikke blot som samernes land - men som et moderne teknologisk område med rumforskning, edb-firmaer,fiskeopdræt og industrier. Gennem interviews og reportager kortlægges Laplands aktuelle problemer, bl. andre vandkraftværkernes ødelæggelse af naturen, fiskerikrisen i Barentshavet,landbrugsforhold i et polarklima, massefraflytninger, handelsforhold, samernes kamp for at bevare deres kultur, skovbrugets uhæmmede udvikling samt samarbejdsproblemer mellem Norge, Sverige ogFinland. Den stigende turisme i området analyseres - og ses som en mulighed for at undgå yderligere fraflytning. Bogen er forsynet med kortmateriale, fotos og fakta- og ordliste. Teksten er letlæst og aktuel dokumentation og præget af en personlig engageret holdning til de livsbetingelser og muligheder, der findes på Nordkalotten. Bogen udfylder et hul i bibliotekerne, idet de flestebøger på dansk om Lapland fokuserer mest påsamernes situation. I øvrigt udgør samerne kun ca. 10% af den samlede befolkning på Nordkalotten.