Bøger / skønlitteratur til børn / roman

En uventet redning


Beskrivelse


Lundeby IF mangler spillere på holdet for 11-årige før topopgøret med arvefjenden Mosborg. Vennerne Karl og Jonas beslutter at løse problemet, og det lykkes dem at skaffe to nye spillere, den ene er dog en pige.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. aug. 2012

af

af

Ulla Møller

d. 16. aug. 2012

For fodboldfans m/k i 7-11-årsalderen. De yngste kan få læst bogen højt, de lidt større kan læse den selv.

Den svenske forfatter Malin Stehn har skrevet flere serier for børn om heste, om musikdrømme og denne om fodbold. Bogen er den første af seks titler, og hendes første selvstændige udgivelse på dansk. Den handler om fodboldklubben Lundeby IF. Lundeby er så lille, at det er svært at rekruttere nok spillere til holdet af 11-årige. Da årets topopgør med nabobyen Mosborg står for døren, er to af spillerne taget på ferie, og det ser ud som om arvefjenden løber af med sejren uden kamp. Karl og Jonas beslutter at tage sagen i egne hænder, og det lykkes dem at finde to talentfulde spillere til holdet. Den ene har dog et alvorligt handicap, hun er en pige. Forfatteren fortæller livligt om drengenes anstrengelser, om træningen og om den store kamp. Vennerne Karl og Jonas og deres venner er skildret troværdigt, mens Karls familie med den evigt heppende, fodboldgale far, virker noget stereotyp. Bogen er let at læse med en god åben typografi og mange illustrationer, der letter læsningen.

Ligesom Christian Bieneks letlæste serie Fodboldholdet handler bogen om fodbold, venskab og lidt om piger. En anden ny serie for de yngste fodboldspillere er Lars Bøgeholt Petersens serie FC Fodboldvenner. For de lidt ældre er der serier som Mål, Dreamteam og De vilde fodboldrødder.

En letlæst, lidt traditionel bog om et populært emne, hvor også skønlitterære titler er efterspurgte.