Mira går til ridning, men hun er ikke særligt god til at ride. Hvorfor skal hun altid være anderledes end alle de andre? Men da hun skal passe hesten Måne, som er blevet halt, spirer et unikt venskab frem mellem dem. For alle mellem 10 og 13 år.
Mira bor alene sammen med sin mor, som altid forsøger at hjælpe hende, når hjernen stikker af ved for mange indtryk. I skolen bliver Mira drillet, og hun kæmper for at blive bedre til at ride. På rideskolen er det dog også svært at høre efter ridelærerens instruktioner, når hjernen i forvejen kører på højtryk. Hvor ville det være dejligt, at være ligesom de andre! I stedet bliver Mira flyttet ned på et hold for de yngre børn, da hendes eget hold bliver for dygtige til, at hun kan følge med, Mira får dog et unikt forhold til hesten Måne, som ikke kan bruges som springhest, mens den er halt. Mira drømmer om at blive springrytter, men ingen af de andre børn på rideskolen, forstår at hun bare har brug for ekstra god tid til at forstå det hele.
Sød hestebog med fokus på dét at være anderledes end alle de andre. Miras diagnose nævnes ikke direkte, men den underforståede autismespektrumforstyrrelse gennemsyrer alle hendes handlinger og forholdet til hendes mor. Dette er svenske Sofie Sarenbrants debut som børnebogsforfatter og heldigvis er dette bare 1. bind i den rørende fortælling om Mira og Måne.
Læs fx også Louise Roholtes Ælle bælle alene.