Bøger / skønlitteratur til børn / roman

En vild tur i zoo

Del af Bue. 4

Beskrivelse


Børnene Ty, No, Li og Za sejler rundt i deres båd. Denne gang skal de befri en pige. Men først skal de kæmpe mod en ond ørn, så en giga abe og et ondt dyr med horn, inden de finder hende. Fra 6 år.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. aug. 2023

af

af

Ingelise Blom Hansen

d. 18. aug. 2023

Børnene Ty, No, Li og Za sejler rundt i deres båd. Denne gang skal de befri en pige. Men først skal de kæmpe mod en ond ørn, så en giga abe og et ondt dyr med horn, inden de finder hende. Fra 6 år.

Vi møder igen børnene Ty, No, Li og Za, der lever i en verden, hvor alt er ødelagt, og hvor der ingen voksne er. I de tidligere bøger har de kæmpet mod ufoer og dragelignende monstre, denne gang kæmper de mod andre onde væsener. De skal befri pigen My, som er fanget i en zoo. Hvert opslag er en samlet farvet illustration. Bogen er en "Bue 4" bog med kun ganske få ord på fire bogstaver. På forlagets hjemmeside kan der hentes elevaktiviteter.

En ny spændende bog om børnene Ty, No, Li og Za og deres bedrifter. Kan man lide uhygge, dystopier og modige børn, så kan begynderlæseren få det her. Bogen ender med en cliffhanger, som forhåbentlig følges op i en ny bog. Teksten er superlet, og de farvede og livlige illustrationer støtter fint tekstens fortælling.

Prøv også at læse om en drage og to drenge, der skal kæmpe mod den i Bæst - den lede drage.