I håb om at det lune klima skulle helbrede den syge Chopin, overtalte hans elskerinde, George Sand, komponisten til at tilbringe vinteren 1838-39 på Mallorca. Imidlertid blev vejret skrækkeligt, Chopins tilstand forværredes, og opholdet blev »en tortur for ham og en pine for mig (G. S.)«. Om Chopin hører man i hoveddelen ikke meget, den er en begavet kvindes beretning om Mallorca - og majorcinerne, der skildres som værende sløve, dumme, dovne, mistroiske, tyvagtige m.m.m. Meget i opfattelsen må i dag virke stødende i den ensidige beskrivelse af majorcinerne, der jo måtte tænke deres ved mødet med den mandhaftigt klædte kvinde med den syge elsker - i hvem de naturligvis så en mulig smittebærer. Men overalt er der et lune, et vid, en følsomhed, en klogskab, der gør bogen nærværende. I et tilføjet kapitel fra Memoirerne lader G.S. os opleve den komponerende Chopin i et veltegnet øjebliksbillede. - Mundret oversat af Carl Blechingberg, forsynet med illustrationer i den kendte stregaf Ebbe Sadolin, der også har skrevet forord. Åndfuld baggrundsorientering for Mallorca-turistens obligatoriske valfart til parrets bolig i Valldemosa.