Bøger / faglitteratur

Endnu flere konspirationsteorier : 40 gådefulde sammensværgelser


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2006

af

af

Kresten Søe Christensen

2006

"I dag er det således hævet over en enhver tvivl, at Tycho Brahe blev forgiftet" indledes en af bogens kortfattede konspirationsteorier. Som evt. mordmistænkt lanceres eleven Kepler eller et politisk komplot? En stilfærdig lektørkommentar kunne her være, at man dengang ikke anede, at kviksølv faktisk var giftigt. Så hvis nogen ønskede Brahe død, hvorfor gav han ham så ikke fx arsenik i stedet for noget, ingen anså for farligt! Netop kviksølvet er faktisk endegyldigt bevis for, at der ikke forelå mord. Herudover indeholder bogen 39 lignende sammensværgelser, alternative teorier og forklaringer om fx Jesu ligklæde, Pantanis og Uwe Barschels død til Hans Hedtofts forlis, Rudolf Hess og liv på Månens bagside. De faglige kalorier er tomme, men et vist mål af underholdning er til stede, og forordets: "Konspirationsteoriernes styrke er, at de tvinger os til at tænke over tingene i stedet for bare at acceptere alt, hvad der bliver fortalt" er svært at være uenig i. Fagfolks reaktioner overfor konspirationsteorier er nok en del lig islamistens overfor Muhammed-tegninger. Leg med historien er dog oppe i tiden, men er set betydeligt bedre faktuelt forankret og tankevækkende udført i fx Dahlbergs Det afgørende øjeblik, 2004. Bogen er illustreret med s/h fotos og virker for mig tør og opremsende, hurtigt læst og glemt. For umættelige konspirationsfans.