Den tyske forfatter er født i 1945 som datter af russiske emigranter. Det er hendes første bog på dansk, og den bygger for størsteparten på hendes egne oplevelser. Romanen er formet som etlangt brev til det barn, hun valgte ikke at føde, ogdet er en trist og rystende beretning om en russisk pige, der aldrig fik lov at kende barndommen. Hun vokser op i efterkrigstidens Vesttyskland inogle barakker blandt andre østflygtninge, og får det usle liv som udstødt at føle. Moderen begår selvmord, og pigen er fra sine 6 år overladt til en voldelig far, der straffer, mishandler ogtugter hende i grænseløst had til sit eget ynkværdige liv. Ingen griber ind, og da hun som ung pige til sidst bliver låst ude fra hjemmet, lever hun i månedsvis på gaden - i ordets sande betydning.Dystert lyder det, og alligevel bæres læseren oppe af pigens ukuelige livsmod og vilje til at opnå samhørighed med det nye land. Som teenager er hendes drømmes mål at blive enten amerikanskfilmstjerne eller en rigtigtysk hausfrau! Den velskrevne beretning er tillige præget af klarsyn og den ro, som alene alderen og en form for forsoning med faderen har bibragt hende. Med sinbeskrivelse af det pres flygtningeliv lægger på mennesker, er bogen også sørgeligt aktuel.