Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Engel og Josias


Beskrivelse


Josias er flygtet til Danmark sammen med sin lillesøster. Hans forældre er døde og dét vil Josias helst også. Først da han begynder at tale om alt det, der er sket, får han lyst til at leve videre.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. okt. 2014

af

af

Maria Sjøblom

d. 14. okt. 2014

Hjertegribende fortælling om en flygtninge-drengs oplevelser i hjemlandet. Josias' historie fortælles alt imens han forsøger at forstå de voldsomme begivenheder, som er overgået hans familie og venner. For børn mellem 10 og 15 år.

Josias er flygtet til Danmark og ligger nu på hospitalet. Han vil ikke leve mere, fordi hans forældre er døde. Om natten kommer der en engel, som egentlig er en del af Josias selv, og de to drenge får snakket ud om alt det forfærdelige, der er sket. Josias bliver adopteret af sin onkels familie, som også er flygtet til Danmark. Her har han 2 fætre, ligesom Josias' lillesøster også er kommet i sikkerhed hos familien. Illustratoren kendes fra forfatterens andre bøger og de sort-hvide illustrationer gengiver enkelte scener fra Josias' historie. Den danske forfatter har tidligere udgivet bl.a. fantasybøger for børn.

Fortællingen er både rørende og vigtig. Alle flygtningebørn vil uanset nationalitet kunne relatere sig til historien, ligesom voksne og klassekammerater vil kunne få større forståelse for dét at være flygtning.

Der findes flere bøger med flygtningebørns egne fortællinger, fx antologien Rejsen ud af mørket. Her er fortællingen gjort universel, så flygtningebørn af alle nationaliteter vil kunne genkende deres egen historie.


Fagbladet folkeskolen [online]

d. 1. dec. 2014

af

af

Heidi Friborg Christophersen

d. 1. dec. 2014