Beydins nye bog er hendes anden roman. Tidligere udkom Fiorellis metode, 1995. Fortællerammen er enkel. En tjekkisk født dansk kvinde foretager en rejse i bil ned gennem Tyskland mod byen Weinen, hvor hun skal besøge sin voksne søn, der bor hos sin far. Hun har en yngre datter, Nia, derhjemme, der tidligere har været med på turene. Hun mindes en tidligere tur, hvor hun undervejs bliver vidne til en dramatisk motorcykelulykke omkring Berlin. Hun involveres efterfølgende selv i en bilulykke. Disse kritiske hændelser sætter sammen med det nylige brud med den tidligere, men i hendes tanker meget tilstedeværende, kæreste Per ramme og forløb for hendes refleksioner og minder i en overgangsfase i hendes liv. I jegform og i den anvendte indre monolog gør hun skiftevis status over sit eget liv og gør sig tanker om fremtiden og prøver måske at finde sig selv. Den løbende fortælling præges af flashbacks og indskud i et associativt forløb, der vekslende mellem helt korte sætninger og længere refleksioner driver historien godt frem. Romanen er sat i en let melankolsk grundtone. Den er velskrevet, stringent og alligevel nærværende og let læst og toner mere ud end den egentlig afsluttes pointeret. Et rigtigt godt bud til især den i biblioteket godt repræsenterede målgruppe af kvindelige læsere, der matcher hovedpersonen selv, men som måske endnu ikke har stiftet bekendtskab med Beydin.