Når Aakeson debuterer som romanforfatter forventer man sig noget, og det får man hermed indfriet. Når man ser titlen og omslaget - udsnit af vinger og et englebarns store blå øjne i hjørnet påblå baggrund - stemmes man til gru. Så begynder man at læse og sukker lettet. Dette er en velskrevet, rap i sproget og morsom roman om en pubertetsdreng med alle de problemer der hører alderen til.Han er helt igennem utilfreds med sig selv, han tænker ikke på andet end sex og onanerer i ét væk, og han er skide ensom. Men lettelsen varer kort, langsomt sniger gruen sig ind, for dette erhistorien om en fyr der er ved at gå i stykker. Mere og mere bliver hans handlinger tvangsprægede, mere og mere forvrænges hans billede af omgivelserne. I sin selvdestruktion nægter han at havekontakt med omverdenen, og det er spørgsmålet om moderen med den nye kæreste ville have hørt ham, eller pigen, Dotte, som virkelig må være interesseret i ham. Da englebarnet kommer til ham, får hannoget at 'leve' for.Hun er billedet på den retfærdige uskyld, som kun han kan redde fra andres hæslighed. I bogens slutning har han i bogstavelig forstand barrikaderet sig mod omverdenen og harbesluttet at flyve væk med englebarnet. Det er en roman, der virker meget stærkt på læseren. Åndeløst lever man sig ind i hovedpersonens flugt fra omgivelserne med det elskede englebarn. Manforstår ham så godt, samtidig med at man ved, den er gal. Det er godt gjort. En nærværende, uhyggelig, gribende og sine steder meget morsom roman om menneskelig forarmethed. For de ældste børn,unge og voksne.