Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Englejægeren


Beskrivelse


Den 13-årige Miki kan ved tankens kraft påvirke andre mennesker. Han møder den jævnaldrende Maya, hun har også en speciel egenskab. Hun kan aflæse folks aura og bedømme deres karakteregenskaber. Snart er de indblandet i en menneskejagt på en formodet seriemorder.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. aug. 2016

af

af

Vera Hollerup

d. 23. aug. 2016

En barsk og spændende bog for alle 12-15-årige fans af overnaturlige hændelser og vild action.

Mange kender på forhånd forfatteren, Jan Kjær for hans mange spændings- og fantasy-bøger, fx fantasy-serierne "Taynikma" og "Rexmano". "Englejægeren" handler om den 13-årige Miki, som bor i Greve og er almindelig dreng i syvende klasse. Men Miki opdager, at han er i besiddelse af en ganske speciel evne: Han kan styre andre mennesker med sine tanker. Miki møder pigen Maya, der også har en speciel evne: Hun kan gennemskue, hvordan andre mennesker er ved at betragte deres aura. En af Mikis plageånder fra skolen, Troels bliver myrdet under grusomme og mystiske omstændigheder af en seriemorder. Snart er Miki og Maya indblandet i en vanvittig og hæsblæsende menneskejagt på den formodede seriemorder, der kalder sig "dødens engel".

Det er en barsk og virkelig spændende bog, hvor handlingen afvikles i et actionfyldt og forrygende tempo. Handlingen er ofte ret voldelig, og der bliver både stukket med knive, brækket halse og skudt med pistol. Det er en afvekslende bog med menneskejagt, mord og morskab. Den flotte manga-agtige forside af Jan Kjær får én til at savne illustrationer inde i bogen.

Hvis man kan lide denne bog, bør man også læse "Rexmano"-serien af samme forfatter. Det er en mere klassisk fantasy, som foregår i et middelalderligt univers, men den har samme hæsblæsende tempo og masser af vold med blodsprøjt og knækkede halse.


litteratursiden.dk

d. 28. nov. 2016

af

af

Jan Michael Johansen

d. 28. nov. 2016

Teenagerne Miki og Maya er specielle. Den ene kan kontrollere tanker. Den anden kan læse auraer og har en skytsengel. Værre endnu, så bor de i Greve, og jages af en bindegal regeringsagent. Jan Kjær e...