Bøger / skønlitteratur til børn / romaner

Er alt tabt?

Del 6 af Drageherren

Beskrivelse


Fantasy. Dian skal prøver sammen med Stella og Kempa at finde flere forbundsfæller for at styrte Nagir, men bliver fanget og ført ud i fangelejren i De Blå Bjerge.

Emneord



Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. feb. 2019

af

af

Stine Bille

d. 18. feb. 2019

I serien "Drageherren" tager Dian ud på en lang og farefuld rejse. Han vil prøve at befri landet fra den onde Nagir. Sammen med nye venner kæmper de for Terras frihed. For de 8-10-årige.

Alle 11 bind i serien "Drageherren" udkommer nu i serien "Blå læseklub". Hovedpersonen er drengen Dian, der er vokset op som hittebarn hos en gammel kone. Da han bliver valgt til drageoffer, starter hans kamp for at overleve, og for at nedkæmpe den onde Nagir og hans hær af orker. På sin lange rejse, som der fortælles om i de 11 bøger, møder han mange forskellige farefulde udfordringer, og Dian skal kæmpe mod mange onde fjender. Heldigvis får han også mange nye venner, som alle ønsker at hjælpe ham. De ser alle noget helt specielt i ham, og langsomt finder de ud af, hvem han i virkeligheden er. Teksten er læsepædagogisk bearbejdet i forhold til den tidligere udgave, fx har man fjernet store bogstaver på stednavne, delt flere ord med bindestreg og ændret skrifttypen til en mere læsbar type. Bøgerne har lix 8 til 10, dog har del 9 nu en lidt lavere lix.

Det er en fantastisk fantasy-fortælling. Historien bliver mere spændende for hvert bind, og man bliver indfanget i Drageherrens univers. Illustrationerne underbygger historien og de følger teksten fint, både i streg og stemning.

En anden rigtig god og spændende fantasyserie er serien om "Ulveridderne", fx Ulveridderne - flammen i øjet.


Bibliotekernes vurdering

d. 21. mar. 2003

af

af

Kristian Nielsen (skole)

d. 21. mar. 2003

Dian er nu inde i byen og prøver sammen med Kempa og Stella at finde flere fjender af Nagir for at få ham styrtet fra tronen. Men det er nødvendigt at hente hjælp udefra, så derfor må Dian igen ud af byen. Stella følger ham til porten, men da hun undervejs stjæler frugt fra en bod og det bliver opdaget, bliver Dian fanget og ført i fængsel og senere ud i fangelejren i De Blå Bjerge. Han er ved at opgive håbet om at styrte Nagir og selv blive konge, men i fangelejren er der hjælp at hente. Denne 6. del af Drageherren fortsætter i samme stil som de 5 første. Netop som man tror, at nu lykkes planerne, sker der noget uventet, som igen udsætter den forventede løsning. Den spænding, der har været kendetegnende for de tidligere dele er bevaret og præcist så meget fornyet, at historien stadig vil fænge og få læseren til at håbe på en snarlig fortsættelse. Som i de øvrige bøger er farveillustrationerne i meget fin overensstemmelse med teksten og understøtter og udbygger historien. Omslagsillustrationen, der viser et par grumme fangevogtere, der fører Dian ned i den mørke fangekælder vil virke stærkt dragende på målgruppen, som er fantasy og gyserelskende læsere fra 2./3. kl. Velegnet til oplæsning i indskolingen.