Bogen henvender sig til læsere af Torgny Lindgrens forfatterskab men også til læsere af selvbiografiske romaner.
I denne selvbiografiske roman glider grænserne mellem erindringer og fiktive fortællinger. Torgny Lindgren indleder bogen med en fortælling om de forskellige redaktører, der vil have ham til at skrive sine erindringer - noget, som Lindgren mener, er umuligt. Man kan ikke forlade sig på hukommelsen som kilde til historien om et menneske. I bogen beretter han om sin opvækst, de tanker og oplevelser, der har påvirket hans liv og hans forfatterskab. Han fortæller om morfaren, der på sit dødsleje lavede en oversigt over alt, hvad han ejede, farbroderen, som han mente, altid gerne havde villet være morder, men som aldrig fandt ud af, hvem han skulle myrde, og forfattere, som han har mødt eller som har inspireret ham.
Der er kommet flere selvbiografiske romaner over de sidste år, fx Knud Romer Den der blinker er bange for døden, 2006.
En stilfærdig melankolsk selvbiografisk roman om en forfatters liv og tanker. Selvom forfatteren selv sår tvivl om erindringernes rigtighed, er det en stribe fascinerende fortællinger.