Menneskets ernæring
Ernæringsfysiologi - en grundbog fører læseren sikkert og grundigt igennem kostens opbygning set fra en biokemisk vinkel og i relation til kroppens fysiologi. Bogen gennemgår klassiske emner som fedt, kulhydrat, protein, alkohol, energimetabolisme, vitaminer, mineraler og væskebalance, og de perspektiveres i forhold til praksisrelaterede emner som livsstilssygdomme, kostvurdering, kostplanlægning og ændringer i fødevarers næringsindhold ved forarbejdning og opbevaring. Bogen henvender sig til studerende på ernæring og sundhed, men kan også anvendes på en række andre ernæringsuddannelser og i gymnasiet.