De her dage
Marie Key
Emneord
Anmeldelser (7)
Bibliotekernes vurdering
d. 7. feb. 2013
af
af
Thomas Tiedje
d. 7. feb. 2013
Fallulah, Oh Land, Hannah Schneider og Agnes Obel. En ny generation af talentfulde, unge kvinder er de seneste år stormet ind på den danske musikscene, men til forskel fra tidligere er udsynet internationalt, sproget engelsk og succesen ikke begrænset til Danmark. Maria Christina Apetri alias Fallulah er måske den med størst succes af dem alle. Med "Escapism" vil sangerinden efter eget udsagn gerne ramme en mere filmisk og drømmende tone, godt hjulpet på vej af produceren Liam Howe, der tidligere har arbejdet sammen med blandt andre Marina And the Diamonds, Ellie Goulding og Lana Del Ray. Det kan høres ind i mellem, men ellers er det Fallulah, som vi kender hende: Som hovedarkitekt bag en række nye charmerende pop-melodier af høj kaliber og med kærlige vink til 60'erne og især Lee Hazlewood.
Gaffa [online]
d. 4. feb. 2013
af
af
Michael Jose Gonzalez
d. 4. feb. 2013
"Der bliver lånt og plukket fra den store bog om musikalske genrebetegnelser, og de mange indtryk er smidt i en sydende keddel, der effektivt destillerer det til et udtryk, der umiskendeligt er Fallulahs eget. Selvom ikke alle numre efterlader samme aftryk, er bundniveauet højt".
Soundvenue
d. 4. feb. 2013
af
af
Christian Wolkoff
d. 4. feb. 2013
"Maria Apetri blev med sit debutalbum hele Danmarks Fallulah i løbet af 2010 og 2011, og 'Escapism' er på sin vis en naturlig videreudvikling. Kringlet, filtret radiopop der vil mere end bare være øreguf, men denne gang serveret på en meget mere afdæmpet facon. Fallulah behøver ikke længere skrige efter opmærksomheden - hun lyder etableret, sikker på sig selv, og det er rart".
Jyllands-posten
d. 4. feb. 2013
af
af
Anders Houmøller Thomsen
d. 4. feb. 2013
"Fallulah har beskrevet "Superfishyality" (sådan staves det altså!) som en had/kærligheds-sang til musikbranchen, og så burde der jo ulme skjult dynamit i den. Men det distancetørre indhold er en pivet fuser ... Resten af albummet kører hjulspind i det velkendte univers af stereofonisk imponerende udstyrsstykker, som Fallulah overvejende selv har skrevet og produceret".
Berlingske tidende
d. 5. feb. 2013
af
af
Jeppe Krogsgaard Christensen
d. 5. feb. 2013
"Fallulahs andet album gemmer på gode sange, men er for ensartet i sit udtryk ... En glædelig afvigelse er dog »Dragon«, der sætter tempoet op, er skarpt, viltert, intenst og slægter svenske Jenny Wilson på. Uden at tabe sig selv. Gid der havde været flere af den slags sving på »Escapism«, der nok viser Fallulahs musikalske begavelse, men ikke forløser den fuldt ud".
Politiken
d. 2. feb. 2013
af
af
Simon Lund
d. 2. feb. 2013
"Det spræller mindre mellem håndklap og tunge tramp på Fallulahs andet album, men den forførende sangerinde har fundet en ny skønhed i sine dramatiske popsange".
Information
d. 11. feb. 2013
af
af
Klaus Lynggaard
d. 11. feb. 2013
"Imponerende andet udspil ... Det hele er konsekvent spændende instrumenteret og ditto arrangeret, vokalerne imponerer ved deres spændvidde og idérigdom, produktionen er åben og indbydende, og der er såmænd ikke andet at gøre end at hænge på fra start til slut".