Estrid Bannister Good (1904-) er den kvinde, som Jørgen Frantz Jacobsen har brugt som model til titelpersonen i sin roman fra 1939: Barbara. Hendes livshistorie fortælles af Else Cederborg påbaggrund af et samarbejde med den portrætterede og med adgang til en del brevmateriale. Estrids liv har været fuldt af omskiftelser og - ikke mindst - fuldt af mænd, som afløser hinanden i hurtigrækkefølge. Og blandt dem altså JørgenFrantz Jacobsen, som Estrid nok holdt af, men ikke følte sig tiltrukket af fysisk, hvorfor det måtte komme til et brud mellem dem. Fremstillingen er ganskefornøjelig, meget anekdotisk og skrevet med let, journalistisk pen. I en indledning og en efterskrift placerer Else Cederborg Estrid kvindehistorisk og i forhold til den kvindebevægelse, som hun isit individuelle oprør mod gældende normer er i stærk modsætning til. Bogen er illustreret med en række private fotografier. Litteraturhistorisk set får man mere at vide ved at gå til WilliamHeinesen: Det dyrebare liv,som den foreliggende bog kan ses som et supplement til. Så jeg vil foreslå behersket anskaffelse, fortrinsvis baseret på bogens underholdende kvaliteter.