Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Et æsel går i skole


Beskrivelse


Lulu skal begynde på den nye skole, som har mange dyr. Veninden Marie er blevet syg. Hvordan mon Lulus nye klassekammerater tager imod hende?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. feb. 2014

af

af

Kirsten Thorning Thagaard

d. 4. feb. 2014

Den tredje bog i den letlæste hesteserie Leo & Loppe til selvlæsning for hesteinteresserede piger fra slutningen af 2. klasse (8 år) eller oplæsning fra 6 år.

Den heste- og dyreglade Lulu skal efter sommerferien begynde på en skole, hvor eleverne skal passe skolens dyr, og de må ride til skole. Lulu glæder sig, for hun skal gå i klasse med sin gode veninde Marie. Desværre er Marie syg, så Lulu må ride alene afsted på sit æsel Leo. Lulu bliver gode venner med et par af pigerne i klassen, så det undrer hende, at Marie ikke kan lide dem. Den lille gruppe piger skal passe skolens gæs, men de slipper ud af buret. Sammen må de fire piger fange de undslupne gæs, og det bliver starten på et venskab mellem alle fire piger. Bogens ti kapitler har blomstersmykkede overskrifter, og der er mange illustrationer i farver. Sproget er forholdsvis enkelt og dialogfyldt (lix19,7). Layoutet er meget piget og vil tiltale målgruppen.

Bogen lægger sig i slipstrømmen på de to første både mht. indhold og layout. Der findes flere hesteserier for målgruppen, fx Teddy-bøgerne og Pjok og Petrine. Disse serier er dog en smule sværere læseteknisk.

Endnu en sød historie i serien om den heste- og dyreglade Lulu. Målgruppen får en historie både om pigefnidder og dyr.