Man kommer på en rejse til et nutidigt Bombay med alt for mange mennesker, alt for meget snavs og alt for lidt plads ved at læse denne roman. En nutidig indisk storby med fattigdom, stridigheder mellem kasterne og korruption, men der opleves også en stor hengivenhed til dette mangefarvede samfund. Fortællingens centrum er 79-årige Nariman, pensioneret engelsklærer, der nu er svækket af Parkinsons syge. Omkring ham ser vi to sure midaldrende stedbørn, ægteskabet med deres mor var arrangeret og trist, men resulterede dog i datteren Roxana, familiens øjesten. Gamle Nariman brækker benet ved et uheld og hans pleje må Roxana nu tage sig af med alt, hvad det indebærer af pres på hendes familie. Vi præsenteres for problemstillinger omkring pligt, familiesammenhold på tværs af generationerne og jalousi mellem familiemedlemmer. Miljøet er for en nordeuropæer fremmedartet, både tankesæt, kulturen og omgivelserne, men det fine (og meget fint fordanskede) sprog og den medrivende fortælleform gør historien fascinerende og levende. Forfatteren er født i Bombay, har boet i Canada siden 1974. På dansk er kender vi bl.a. En hårfin balance (med i opløbet om The Booker Prize) og Fortællinger fra Firozsha Baag.