Bøger / faglitteratur / biografier

Et håndværk i jazz-tiden


Beskrivelse


Om den danske instrumentmager Poul August Just Povlsens (1892-1957) liv, om hans strengeinstrumenter og om de jazzmusikere, der blev hans venner og kunder.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. okt. 2014

af

af

Poul Flou Pedersen

d. 9. okt. 2014

Beskrivelse af instrumentmageren Just Povlsens liv og hans håndbyggede banjoer og guitarer. Bogen er en guldgrube af oplysninger, som især interesserer en snæver kreds af samlere og kendere af musikinstrumenter.

Den københavnske instrumentmager Poul August Just Povlsen, der levede 1882-1957, havde værksted i Borgergade. Her byggede han de banjoer og guitarer, som var kendt for høj kvalitet og for at kunne høres i de jazzorkestre, der opstod i 1920'erne og 1930'erne. Bogen indeholder et væld af illustrationer af og specifikationer på de instrumenter, Just Povlsen byggede. De biografiske oplysninger er også af interesse for en lidt bredere kreds, for Just Povlsens familie stammer fra Himmerland, og hans fars fætter var billedhugger Anders Bundgaard. Det er Just Povlsens barnebarn, Susanne Just, der sammen med sin mand, instrumentmager Poul Sasser Jensen, har samlet materialet og skrevet teksten.

Et interessant indblik i en specialhåndværkers livsværk, hvis instrumenter fortsat værdsættes og bruges.

Bogen udgives her i tredje udgave, de foregående udgaver er fra 1986 og 2007. I den nye udgave er sidetallet udvidet, ligesom nye fotografier bringes i forbedret trykkekvalitet.