Efter et forord på 42 sider kommer vi omsider til selve historien. Bogen har karakter af en minutiøs biografi i fiktionsform. Som 22-årig mistede Eggers begge sine forældre med 5 måneders mellemrum, og med ét befandt han sig som "enlig mor" til sin lillebror på 8, Toph, som han får forældremyndigheden over. Bogen beskriver de følgende år, hvor Eggers kæmper for at få hverdagen til at fungere, holde myndighederne på afstand, gå til forældremøder, strides med babysittere, score damer og lege med sin kvikke lillebror. Eggers er ikke hvem som helst. Han var en af hovedmændene bag det succesrige Might Magazine i San Francisco, og dette blads placering i medieverdenen spiller en stor rolle i bogen. Den er en post-moderne odyssé gennem en årrække i Eggers' liv, til tider gribende, ind i mellem meget morsom, til tider uhyre privat og i store dele utrolig kedelig. Tidsånden er meget synlig, der er elementer af både Big Brother, Ellis og Copeland i denne fortælling. Det har givetvis været hårdt at være Eggers. Det er ind i mellem også hårdt at komme gennem hans bog, men man tilgiver ham meget, fordi han skriver så godt. Specielt i passagerne med Toph emmer siderne af poesi og kærlighed. Det er blændende. Men det handler for det meste om ingenting.