Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Et lig i sandet?

Del af U-båden

Beskrivelse


Nis leger i sandkassen på skolen. Så kommer Nick og driller ham med, at den gamle pedel er gravet ned lige der, mon det er rigtigt?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. okt. 2005

af

af

Vibeke Axelsen

d. 21. okt. 2005

En lille præcis fortælling om drilleri, hvor udgangen bliver, at drilleriet slår tilbage på den, der driller. Serien hedder Lille Dingo og både den, forfatteren og illustratoren er velkendt af målgruppen, som er de yngste læsere i indskolingen. Med yderst lav lix fortælles om Nis, der en søndag leger fredeligt i sandkassen på skolens legeplads. Nick (fra Nis' klasse?) kommer og fortæller en drabelig historie om en død pedel, der ligger begravet i selvsamme sandkasse. Nis bliver ked af det/lidt bange/beklemt og går sin vej. Nick bliver fanget i sin egen løgn af den nuværende pedel, og Nis får oprejsning. Teksten hænger fint sammen som en helstøbt fortælling, men illustrationerne dels supplerer og dels lægger til den skrevne tekst, så læserne får megen handling i både tekst og billede. Afbildningen af Nick med dødningehoved på ryggen af sin t-shirt, rødt hår og grønne øjne får ikke for lidt i usympatisk fremstilling. Illustrationerne betyder således meget for helheden. De dækker da også alle siderne, så teksten er trykt på illustrationerne. Typografien er dog tydelig. Forsidetegningen er ret fredelig i forhold til titlen. Bagsideteksten lover mere spænding omkring det nedgravede lig.