Bogen er en beskrivelse af følelser, reaktioner, erkendelsesforløb m.m. gennem barndom og ungdom hos en nu voksen autist - Gunilla Gerland selv - skrevet på opfordring af hendes psykiater. Den udkom på svensk i 1996. GG er nu i 20'erne og er langsomt selv nået til en erkendelse af at - og hvordan hun er anderledes, og hun har også af "samfundet" fået stillet diagnosen højtfungerende autist, dvs. at hun fungerer i samfundet og i sociale sammenhænge, men er autist med de problemer, det giver hende. Matematik er f.eks. helt ubegribeligt for hende, fordi hun kun kan håndtere 1 oplysning ad gangen, men til gengæld kan hun affotografere hele bøger, og hun har med sin logik speciel sans for børns og seniles udtryk. Bogen er rystende læsning, også pga. de sociale problemer hun må bekæmpe alene, og den gør udtrykket "hudløs" forslidt. Hvorfor er der ingen - lærere, bekendte - der griber ind? Hvorfor skal hun først som voksen få den diagnose, som forklarer alt for hende selv og omgivelserne? Bogen henvender sig med sin stærke beskrivelse af et anderledes sind til behandlere, studerende og pårørende, men er pga. GG's personlighed og mod meget mere end en sygehistorie.