Privatdetektiven Bernhard Gunther, der havde det så svært med at leve i tredivernes nazistiske Berlin, har mirakuløst overlevet krigen. Østfronten og sovjetisk fangenskab har selvfølgelig sat sine spor, men på en måde passer hans lurvede tilværelse som sulten og forfrossen hanrej fint til de udbombede omgivelser i Berlin 1948. En sag fører ham til Wien, og i den by, den tid og det miljø, Orson Welles udødeliggjorde i Den tynde mand, finder også Bernie ud af, hvordan han skal leve videre i skyggen af begreber som skyld, samvittighed og soning. I sidste del af Kerrs trilogi er der gjort mindre ud af kulisser og miljøbeskrivelser. Til gengæld står personerne og deres konflikter klarere frem, og netop i den troværdige beskrivelse af en almindelig menneskelig tyskers liv i perioden, rokker Kerr ved nogle af de stereotyper, der har stået uanfægtede i et halvt århundrede. Kerr knytter fint an til sine forbilleder. Welles er nævnt. Deighton er også oplagt, men mange andre trænger sig på. Alt i alt en fremragende bog og serie med meget bred appel.