Bøger / faglitteratur


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. juni 2001

af

af

Annemette Sørensen

d. 21. juni 2001

Det er i og for sig en udmærket lille bog, der kortfattet og illustreret ved mange eksempler forklarer nogle begreber fra filosofien og etikken, således at stoffet bliver forståeligt for lægmand (der dog må have gennemført nogen skolegang for at kunne følge med). Vægten er lagt på den normative etik, som kan ses som en systematisk indgang til spørgsmål om og regler for hvordan livet bør leves. At jeg antyder et vist forbehold overfor bogen, skyldes at jeg først og fremmest finder den egnet til undervisningsbrug og mindre egnet som almen introduktion til emnet for det brede, forudsætningsløse publikum, således som bagsideteksten ellers lægger op til. Teksten er relativt let at forstå, men den har karakter af forelæsning, og man kunne godt få fornemmelsen af, at der oprindelig har været tale om mundtlige fremstillinger, der er tilrettet og komprimeret til denne lille bog. Det er således ikke den lille, letlæste gennemgang af etiske teorier, vi har her, men bogen kan anvendes som supplement til mere almene fremstillinger, hvor der skønnes behov. Bogen er nydeligt trykt og har et anonymt, prunkløst omslag samt en titel, som signalerer en bredere emnebehandling, end der faktisk er tale om.


Kristeligt dagblad

d. 3. okt. 2001

af

af

Asger Brandt

d. 3. okt. 2001