Bøger / faglitteratur / traktater

EU's Charter : menneskerettighedserklæring eller udkast til forfatning for Europas Forenede Stater


Beskrivelse


Udkastet til EU's charter bringes i fuld ordlyd og kommenteres af Erling Olsen, der er positiv, og Jens-Peter Bonde, der er kritisk.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 13. nov. 2000

af

af

Lone Fosdal

d. 13. nov. 2000

På EU-topmødet i Nice skal man behandle et forslag til Charter om Den Europæiske Unions grundlæggende rettigheder. Erling Olsen og Jens-Peter Bonde har begge siddet i det konvent der har formuleret forslaget og har derfor gode forudsætninger for at genoptage makkerskabet fra Ja eller nej til Amsterdam-traktaten, 1998. Som optakt til forslagets 54 artikler som bringes både ukommenteret og med forklaringer til de enkelte artikler udarbejdet af konventets formandskab, får vi en positiv og en kritisk udmelding om konsekvenserne af en vedtagelse af charteret. Erling Olsen finder det positivt at få tydeliggjort at EU ikke kun er et økonomisk samarbejde men også bygger på fælles værdier og at få præciseret at borgerne har rettigheder i forhold til systemet. Jens-Peter Bonde påpeger at charteret er udformet så det kan indgå i en egentlig forfatning og at det alene består af elementer fra traktater som alle femten EU-lande i forvejen har tiltrådt og derfor kan undværes. Han peger desuden på en række punkter der efter hans mening kan give problemer i forhold til dansk retsopfattelse.


Kvinden & samfundet

Årg. 117, nr. 1 (2001)

af

af

Bente Holm Nielsen

Årg. 117, nr. 1 (2001)