Bogen skildrer i essayistisk form og i delvis drama-dokumentarisk stil Tysklands historie efter 2. Verdenskrig. Det er ikke historieskrivning i videnskabelig forstand, men mere en subjektiv reflektering og causeren af en forfatter, der har arbejdet professionelt med landet siden halvfjerdserne og i perioder har boet der. Forfatteren forsøger i 15 kapitler at inddrage både den officielle historieskrivning og den almene tyskers hverdag, hvilket er lykkedes ganske godt. Tage Baumann følger den kronologiske tidslinje fra 1945 og op til i dag og bogen giver derfor et udmærket overblik over perioden. Bogens mest interessante og fængslende kapitler fokuserer på det forarmede og det sønderbombede Tyskland og hvordan landet blev genopbygget. Nok var de forarmede, men den tyske industrikapacitet var på flere områder større i 1945 end i 1936. Tage Baumann diskuterer dog primært i bogen forholdet mellem Tyskland og Europa. Hans tese er, at Tysklands europæere bygger på et tyskernes Europa, et Europa i Tysklands billede. Bogen er indsigtsfuldt skrevet og for alle med interesse for Tysklands historie. Opgaveskrivere kunne være gymnasieelever fra andet år.