Bøger / skønlitteratur til børn / noveller

Eventyr


Beskrivelse


Igennem syv moderne, danske kunsteventyr, med både dyr og mennesker i hovedrollerne, fremstilles livets store og små problemstillinger.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. mar. 2013

af

af

Merete Trap

d. 21. mar. 2013

Denne udgivelse er en samling af syv moderne, danske kunsteventyr. Målgruppen er angiveligt både børn og voksne, men børn vil ikke tage bogen uden en voksens vejledning, da det hvide omslag ikke signalerer børnebog.

Her er en samling af moderne kunsteventyr, som tilsyneladende er for både børn og voksne. Der er fx. eventyret om pigen Flip, der bliver venner med en sten hun finder på stranden. Stenen rummer mange historier, som den kan fortælle videre til pigen. Der er også eventyret om Prins Flere der kun vil spise vafler til morgenmad samt eventyret om den lille operakat Archimedes.Fælles for eventyrene er, at de forsøger at bearbejde nutidens store og små dilemmaer via en magisk fortælling. Jeg har forståelse for forfatterens hensigt med at skrive disse eventyr, men desværre fungerer de ikke til fulde, da de hverken underholder eller giver stof til eftertanke. Alle eventyr har et anstrøg af privat karakter. Dette er forfatter Joan Schmidts første udgivelse.

Jeg kan ikke finde noget tilsvarende at sammenligne med, men mange bedsteforældre laver deres egne eventyr, som de fortæller til deres børnebørn. Disse syv eventyr minder mig om sådanne fortællinger.

En samling af syv moderne kunsteventyr, der er beregnet til at være for både børn og voksne. På trods af den gode hensigt, fungerer eventyrene ikke, og bogen har et anstrøg af privat karakter. - Lektørudtalelse om 1. udgave med titel: Eventyr, 2013..