Bøger / faglitteratur til børn / undervisningsmaterialer

Eventyr

Del af Faktisk!

Beskrivelse


Rundt om genren eventyr. Om reglerne indenfor eventyr, om forskellige slags eventyr, om hvordan de er opstået, hvordan man kan tolke dem og hvad man kan bruge dem til.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. okt. 2012

af

af

Boy Olesen

d. 18. okt. 2012

Bogen henvender sig til elever fra ca. 2.-3. kl. altså fra ca. 7-8 år. Velegnet til projekt- og emnearbejde men bogen er også anvendelig til selvlæsning.

En god bog, som vil være den første faglige læsning for mange af de yngste børn i skolen. Bogen er læsevenlig med stor hensyntagen til målgruppen, der er brugt en stor og tydelig typografi, og teksten er formuleret i korte sætninger uden brug af vanskeligere ord end nødvendig. Alle bogens dobbeltopslag er et afsluttet kapitel bestående af en venstre-side med tekst og en højre-side med enten en tegning eller et foto. Undervejs gives der små ordforklaringer. Bogen er meget overskuelig opbygget, hvilket giver læseren mulighed for at kunne fokusere på det væsentlige. Der gives en god indføring i genren, eventyr. Der fokuseres på folkeeventyr med Grimm-brødrene og kunsteventyr med H.C. Andersen. Der fortælles om hvordan Grimm-brødrene og H.C. Andersen arbejdede, og lidt om deres liv. Nogle af de kendte eventyr er gengivet i forkortet udgave. Bogen redegør for forskellige karakteristika ved eventyr: forskellen på kunsteventyr og folkeeventyr, typiske træk i eventyr og forskellen på eventyrets tema og budskab. Bogen afsluttes med en opsummering, en faktaside, oplysninger om hvor man får mere viden og endelig et stikordsregister.

Kan sammenlignes med bogen Danmark fra serien Første fakta og den lidt sværere H.C. Andersen fra serien De små fagbøger.

En god fagbog for de yngre elever, der grundet sin overskuelighed lykkes med at komme frem med sin gode idé, nemlig at give en indsigt i eventyrgenren.