8 jødiske fortællinger af forskellig længde og tilsnit. 3 af dem minder om Molbohistorier og handler om de tåbelige og godmodige beboere i Chelm. 2 af dem har selvbiografisk præg og handler omden fattige rabbinersøn, drømmeren og den spirende forfatter. 1 historie handler om Naftali, der vier sit hele sit liv til eventyrlitteraturen. Endelig er der 1 eventyr om en lantuch, en slagsgårdnisse, og en opbyggelig historie om en fattig familie, hvis tilfredshed med deres jævne tilværelse spoleres af et spejl. Fortællingernes særlige stemning indfanges godt af Margot Zemachs enkleog udtryksfulde stregtegninger. Fortællingerne er oprindelig udkommet forskellige steder og først senere samlet i én bog, hvilket forklarer deres uensartede præg. De udspringer tydeligt af enjødisk kultur, og der optræder for ikke jøder mange fremmedartede begreber, som dog forklares bagest. Bedst til oplæsning, men mens de historier, der har præg af folkeventyr, kan bruges fra ca. 6år, kan de andre førstbruges fra ca. 10 år, og kun til særligt interesserede børn. I.B.S. er bedst kendt for sine voksenbøger, men hans gode, gamle samling af jødiske eventyr: Geden Zlateh ogandre historier ill. af Maurice Sendak findes måske stadig i enkelte børnebiblioteker.