Kom med på de mest eventyrlige togrejser rundt i verden, mød spændende kulturer, imponerende natur og få inspiration til din helt egen togrejse. For alle, der elsker at rejse med tog.
Forfatteren har sammen med sin kone rejst tusindvis af kilometer på togskinner i fem verdensdele og på steder, hvor der sjældent kommer vesterlændinge. I bogen kommer læseren med på de mange togrejser og får både personlige oplevelser og forskellig baggrundsviden og fakta om rejserne. Det er rejser til bl.a. Rusland, Mongoliet, Kina, Australien, Canada, Kasakhstan, Tibet, Ukraine, Hviderusland og Afrika. Læseren kommer tæt på nogle af verdens største seværdigheder, fx Den Kinesiske Mur og Potala Paladset i Tibet. Mange af togrejserne er foretaget på nogle af de mest legendariske togstrækninger, bl.a. Den Transsibiriske Jernbane, Indian Pacific Train i Australien og Himmelekspressen i Tibet. Bogen indeholder også tips om rejseudgifter og praktik.
En dejlig ligetil rejseberetning, som kan læses og nydes af alle. Forfatteren skriver engageret og lige ud af togskinnerne. Bogen er samtidig også superfin som inspiration, hvis man skal i gang med at planlægge en togrejse.
Toginteresserede vil også finde Den store jernbanebasarDa min kone holdt op med at flyve interessant. Den skildrer en togrejse, der går gennem lande som Indien, Japan og Sovjetunionen med en række legendariske tog. Der findes også Da min kone holdt op med at flyve, som fortæller om en række togrejser i og udenfor EuropaToginteresserede vil også finde Den store jernbanebasar interessant. Den skildrer en togrejse, der går gennem lande som Indien, Japan og Sovjetunionen med en række legendariske tog. Der findes også , som fortæller om en række togrejser i og udenfor Europa.