Bøger / skønlitteratur til børn / øvelser

Evigglads eventyrlige afspænding : hvordan børn (og frøer, hunde, flamingoer og drager) kan håndtere bekymringer, sorg , stress og mobning ved hjælp af yoga


Beskrivelse


Billedbog. Mariehønen Evigglad lytter til Frø, Hund, Flamingo og Drages bekymringer og fortæller, at hun kan hjælpe dem alle sammen med sin eventyrlige afspænding.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. feb. 2014

af

af

Kirsten Thorning Thagaard

d. 25. feb. 2014

Bogen henvender sig til lærere, pædagoger og evt. forældre, der på en let og tilgængelig måde - som ikke kræver forudgående kendskab - ønsker at arbejde med børn og yoga. Materialet kan bruges fra 5 til ca. 10 år (0.-3. klasse).

Materialet er en kombination af billedbog og vejledning til lærere og forældre i brug af bogen. Formålet med bogen er, at børn lærer en metode til at få krop, tanker og følelser til at falde til ro ved hjælp af enkle yoga øvelser, som de selv kan lave efterfølgende. Mariehønen Evigglad lytter til Frø, Hund, Flamingo og Drages bekymringer og fortæller, at hun kan hjælpe dem alle sammen med sin eventyrlige afspænding. Mariehøne afspænding er en enkel metode, hvor børnene guides til at rette opmærksomheden mod forskellige dele af deres krop og dermed lære en metode til at arbejde med selvberoligelse og problemløsning. Børnene hører først historien, hvorefter de får mulighed for at prøve metoden på egen krop. Bogen er gennemillustreret med søde og udtryksfulde tegninger i farver. Sproget er enkelt og dialogfyldt, og layoutet er indbydende.

Bogen er af samme forfatter som Frede Frøs fantastiske tale. Bøgerne er bygget op efter samme koncept og layout. Sådan får du børn i balance, 2013, henvender sig til den voksne.

Mindfulness og afspænding er pædagogisk anerkendt. Denne bog, hvor børnene via en lille historie bliver indført i yogaøvelser til selvberoligelse og problemløsning, er lige til at gå til for alle uanset forudsætninger.


Dansk audiologopædi

Årg. 50, nr. 2 (2014)

af

af

Birgitte Franck

Årg. 50, nr. 2 (2014)