Virtuost skrevet ideroman om livsværdiernes relativitet og falskheden i det givne. Lyder det tungt? Det er det ingenlunde. Skønt intellektuel og med meget på hjerte, skriver den tysk-østrigske forfatter legende let, og hans roman er af den underfundige type, som læseren stryger lige igennem, på den ene side godt underholdt og på den anden med stof til eftertanke.
Vi er i sommeren 2008, lige inden finanskrisen. Brødrene Martin (præst), Eric (finansrådgiver) og Iwan (kunstkender) står hver især over for deres personlige sammenbrud. Martin overspiser og tror ikke på Gud, Eric har tabt alle sine kunders penge, og Iwans kunstfalsknerier kan ikke blive ved. På mesterlig vis skildres deres falske og desillusionerede liv, og hvordan løgn og sandhed er relative størrelser. Handlingen bukker og drejer sig, og de forskellige dele hænger sammen på raffineret vis, mens man som læser gladeligt hænger ved.
Daniel Kehlmann (født 1975) fik sit store gennembrud med Opmålingen af verden, 2007. Senere er udkommet Jeg og Kaminski, 2008, og Berømmelse, 2009. F skriver sig ind i den postmoderne tradition a la en tidlig Paul Auster, og uden at være så relativt vanskelig tilgængelig som denne kan den også minde om Siri Hustvedts Den flammende verden, 2014.
Flot og anbefalelsesværdig roman om løgn og bedrag og om altings forgængelighed. En roman med intellektuel tyngde, men den er ikke decideret smal, selvom forsiden muligvis kan udsende andre signaler.