Bøger / faglitteratur

Få succes som dig selv


Beskrivelse


Hvordan man lærer at benytte sig af et positivt livssyn, dyrke sin nysgerrighed, at tænke neutral egoist for at nå sine mål: succes med andre mennesker og succes i familien.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. nov. 2004

af

af

Jytte Kjær Schou

d. 18. nov. 2004

Harry Motor har ikke mistet drivkraften, selv om han er over 80. Ud over topposter i bilbranchen har han haft mange jern i ilden, bl.a. som foredragsholder. Denne bog er baseret på et foredrag, og det præger den. Forfatteren taler direkte til læseren i et veloplagt, dagligdags sprog fyldt med slagord og retoriske spørgsmål. I en lang causerende smøre blandes banaliteter og guldkorn gavmildt krydret med eksempler fra eget liv, citater fra bøger og anekdoter. Som andre bøger i genren præget af overforenkling og superoptimisme, men derudover ret original og underholdende. Det noget diffuse og småsnakkende præg forringer dog bogens værdi som selvhjælpsbog. Harry Motors enkle opskrift på succes er et positivt livssyn, nysgerrighed og noget han kalder neutral egoisme. Han har skrevet flere bøger om succes i arbejdslivet, og her er han på hjemmebane. Således også i denne bog, hvor han trækker på et langt livs karriereerfaringer. Familielivet derimod får en mere stedmoderlig behandling med negative eksempler fra hans eget liv.