Bøger / faglitteratur / bibliografier

Færøsk litteraturs historie : fra middelalderen til det 21. århundrede. 1. bind : 1298-1950


Beskrivelse


Om den færøske litteraturs historie fra den mundtlige overlevering i form af kvad, folkesagn og folkeeventyr, over den første roman i 1909 og frem til 1950. Da færøsk litteraturs historie er tæt forbundet med landets øvrige historie redegøres i korthed for de samfundsmæssige forhold i samme periode.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. sep. 2017

af

af

Jytte Bræmer

d. 29. sep. 2017

Første bind af en gennemgang og præsentation af færøsk litteratur. Bindet dækker fra middelalder frem til 1950. Først og fremmest for litteraturhistorikere.

Egentlige skønlitterære udgivelser af færøsk litteratur er af nyere dato. Den første roman udkommer så sent som i 1909. Men forud for det har der gennem mange år været en righoldig produktion af kvad, folkeviser og folkeeventyr. Efter en gennemgang af forskellige typer af kvad og folkeviser følger en kronologisk præsentation af enkeltforfattere af såvel lyrik som prosa. Hver forfatter præsenteres gennem deres levnedsforløb, gennemgang af de vigtigste værker og ikke mindst betydningen for og deres rolle i det færøske samfund. Illustreret med fotos og skitser. Afsluttes med litteraturliste, flere registre og noteapparat.

Forfatteren har en kæmpe viden og overblik over emnet og formår at sætte litteraturhistorien ind i en samfundsmæssig sammenhæng og forbindelserne mellem Danmark og Færøerne. Den er skrevet i et ligefremt sprog og velformidlet. Mange af forfatterne er kendt af de færreste i Danmark, og mange er ikke oversat til dansk. Undtagelserne her er bl.a. William Heinesen og Jørgen-Frantz Jacobsen, der hver især har et stort afsnit. Værket dækker et hul i litteraturhistorien, men vil nok mest henvende sig til fagfolk indenfor litteraturhistorien.

Forfatteren har tidligere udgivet Færøsk litteraturMellem middelalder og modernitet og Mellem middelalder og modernitet, men denne her går grundigere til værksForfatteren har tidligere udgivet Færøsk litteratur og , men denne her går grundigere til værks.



Informationer og udgaver