Bøger / faglitteratur

Fagdidaktik i musik


Beskrivelse


Interessant bog, der giver en såvel teoretisk som praksisnær indføring i musikdidaktikken. Henvender sig til musiklærere i folkeskolen, gymnasiet og musikskoler, men er også relevant for musiklærere på professionsuddannelsen.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. aug. 2023

af

af

Boy Olesen

d. 25. aug. 2023

Interessant bog, der giver en såvel teoretisk som praksisnær indføring i musikdidaktikken. Henvender sig til musiklærere i folkeskolen, gymnasiet og musikskoler, men er også relevant for musiklærere på professionsuddannelsen.

Bogens centrale spørgsmål er "Hvorfor har vi musikundervisning, og hvad skal udgøre dens indhold?". Bogen opstiller i den forbindelse en række redskaber til at træffe gode praksisvalg og didaktikbegrebet defineres. Bogen har to hovedafsnit, hvor det første handler om de grundlæggende fagdidaktiske aspekter. Her behandles syv krydsfelter i musikundervisningen fx funktionsområder i undervisningen og noget om kulturbegreber. Bogens anden del handler om de stofafhængige fagdidaktiske aspekter, hvor 10 emneområder behandles, som fx instruktionsdidaktik i forbindelse med musikudøvelse. Bogen afsluttes med et bud på fremtidens musikundervisning i Danmark.

En rigtig god og velskrevet bog, der kommer godt rundt om fagdidaktikken i musikundervisningen. Bogens mange afsnits- og kapitelinddelinger giver et godt overblik, som også gør bogen meget velegnet som opslagsbog. Der er løbende gennem bogen mange gode oversigter og figurer, der er med til at præcisere og kvalificere bogens indhold.

Bogen kan sammenlignes med Musikdidaktik.