Falkene vender tilbage. Bind 2

»Da de lå tæt omslynget i sengen . . . havde hun spurgt ham: »Hvor mange mænd har du dræbt?« »Så mange som nødvendigt,« svarede han, og selv om hun nok mente, at hun hadede krig, død oglidelse, havde hans svar bragt hende i en seksuel affekt, hun hverken kunne forklare eller beherske.« Oventående citat fra bd. 2 af WS's nyeste er valgt, fordi det med sin kobling af vold ogseksualitet er karakteristisk, ikke blot for dette værk, men for hele WS's forfatterskab. Falkene vender tilbage er en selvstændig fortsættelse af Stenfalkenes land og Når falkene flyver. I bd. 1,der foregår i 1890'erne, beskrives den endelige nedkæmpelse af matabelerne og oprettelsen af staten Rhodesia. Handlingen består væsentligst af vold og sex i forskellige blandinger, og WS udbygger idette bind et tidligere berørt tema: brutal lemlæstelse af kvinders kønsåbning. I bind 2 springer handlingen frem til frihedskampens sidste år i 1970'erne, d.v.s. hvis man skal tro WS, varfrihedskamp ikke det primære, detvæsentligste (i bogen) er blodtørst, magtbegær og voldtægt. De sorte er terrorister, mens de hvide repræsenterer en brutal, men nødvendig ordensmagt - enopfattelse, som forf.'s »falske objektivitet« ikke formår at tilsløre. Persontegningen er i begge bind, som vanligt i WS's bøger, mere primitiv og psykologisk ustandsynlig end det er sædvane, selvi knaldromaner, og handlingen er en papirtynd undskyldning for at bringe de mange billige og ubehagelige knaldeffekter. Skal man tage bibliotekslovens kvalitetskrav alvorligt, er der ikke nogenundskyldninger overhovedet for at anskaffe disse eller andre af WS's kioskprodukter, selv om de udkommer på et »rigtigt« forlag.

Læs hele vurderingen