Bøger / faglitteratur / rejseguides

Familieferie i Thailand


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 20. feb. 2020

af

af

Jytte Bræmer

d. 20. feb. 2020

En børnefamilie på fem, der har rejst meget i Thailand, giver tips til gode steder at besøge, overnatninger og attraktioner. For rejsende til Thailand.

Det er mest øer, de har besøgt, men der er en enkelt afstikker til den nordlige del af landet og Bangkok. Den indledes med et kort afsnit om at rejse med børn og afsluttes med generelle praktiske råd om transport, lægehjælp, maden, myggeplagen m.v. Ellers er bogen bygget op med et afsnit om hvert sted, de har besøgt, hvordan oplevelsen af de mange forskellige overnatningsformer har været, gode strande, udflugtsmuligheder og steder at besøge med præcise stedsangivelser. Ved starten af hvert kapitel er der en side til "egne noter". Illustreret med private fotos fra turene. Med tegnede kort på inderflapperne.

Trods bogens private karakter, kan den sagtens supplere traditionelle guides. Den er meget konkret og nede på jorden, og har mange gode tips. Den har sprogligt en lidt opremsende karakter, men er formidlet i et ligefremt og letforståeligt sprog. Kortmaterialet kan udelukkende bruges til overordnet at stedfæste øernes beliggenhed.

Der er mange guides om Thailand, efterhånden som det bliver et mere og mere mainstream-turistmål. Denne minder mest om en anden privat udgivelse, Strandhytter og luksus-resorts i Thailand.