Bøger / skønlitteratur til børn / eventyr

Fanden i vold : eventyr, sagn, rim og ordsprog om Fanden


Beskrivelse


Eventyr og sagn, der alle omhandler Fanden. Her er tale om morsomme og komiske historier, hvor Fanden ofte bliver narret.

Anmeldelser (6)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. juli 1997

af

af

Ole Frøslev Christensen (skole)

d. 4. juli 1997

Udgangspunktet er de mange talemåder, hvor Fanden stadig lever i bedste velgående, samt en kort redegørelse for Fandens placering i folketroen. Herudover står Vibeke Stybe selv for en lille samling ordsprog samt de lidt tamme rim. Resten er historier genfortalt i et godt, levende og nutidigt sprog, som fint holder tonen og en passende patina, så de sagtens fungerer som oplæsningsstof på linie med folkeeventyrene. Det samme gælder Dina Gellerts illustrationer, som i en naiv og løs streg holder sig til eventyrets regi med en absolut humoristisk og let karikerende synsvinkel. Streg og kolorit er blød og rund, men Gellert kan godt give den på alle tangenter, når Fanden er rigtig løs, eller når skrædderens skimmel rider ham Fanden i vold. Teksterne stammer fra Laurits Bødker, Thiele, Sven Grundtvig, Asbjørnsen og Moe, Molbech, Grimm, Carl Ewald m.fl. Desuden optræder Holberg med "Forsvarsskrift for Fanden" samt tre fabler om Fanden og ræven. Det er en fin og morsom lille antologi, som kan anvendes både rekreativt og fagligt i stort set hele skoleforløbet. Selvlæses fra omkr. 4. klasse. Emnet behandles tilsvarende i Vang Rasmussens Da Fanden var løs fra 1980 og Flemming Lundahls Du må ønske, hvad du vil! - og andre historier om Fanden fra 1982.


Bibliotekernes vurdering

d. 4. juli 1997

af

af

Vera Jensen

d. 4. juli 1997

Det er en dejlig og charmerende bog, Vibeke Stybe her udkommer med. Bogen er en antologi, hvor temaet er Fanden og hans rolle i mytologien og folkloren. Det er hovedsageligt et skønlitterært værk, men her er også et par små essays af Vibeke Stybe, der illustrerer, hvor stor en rolle Fanden spiller i det daglige liv. Ellers består teksterne for det meste af gamle folkeeventyr, kunsteventyr og folkesagn. Desuden har Vibeke Stybe samlet en del ordsprog og rim, der alle omhandler Fanden, og endelig er der fire tekster af gamle Ludvig Holberg, hvoraf de tre er fabler. Alt i alt må man sige at Viveke Stybe er kommet vidt onkring i sit forsøg på at indkredse Fanden og hans gerninger. De forskellige afsnit i bogen indledes med nogle kortfattede oplysninger om fortællingerne og de personer, der enten selv har skrevet dem eller har indsamlet dem. Vibeke Stybe har genfortalt de gamle historier og har således selv sat sit præg på dem. Det betyder blandt andet, at historierne er fortalt på et moderne og mundret dansk, hvilket især de helt unge læsere vil vide at sætte pris på. Dina Gellert har lavet nogle dejlige, frodige og stemningsfyldte illustrationer i flotte farver. En dejlig oplæsningsbog for de små, og en dejlig selvlæsningsbog for alle øvrige lånere i børnebiblioteket.


Weekendavisen

d. 15. aug. 1997

af

af

Damian Arguimbau

d. 15. aug. 1997


Politiken

d. 16. aug. 1997

af

af

Dorte Hygum Sørensen

d. 16. aug. 1997


Aktuelt

d. 20. aug. 1997

af

af

sl

d. 20. aug. 1997


BUM

Årg. 15, nr. 3/4 (1997)

af

af

Erik Kaas Nielsen

Årg. 15, nr. 3/4 (1997)