Som vanligt kommer Elsa Gress også i denne essaysamling vidt omkring. Og man følger hende gerne. Ikke fordi man nødvendigvis altid er enig med hende i hendes synspunkter, men hun argumenterergodt for dem, og hendes indsigt, belæsthed og hendes skarpe intellekt er medvirkende til, at udflugterne altid er underholdende. Her kommer hun bl.a. omkring voksende nationalistiske bevægelser -foranlediget af Holocaust-serien; Karen Blixen's Afrika-breve - som giver hende anledning til at uddele nogle hvasse hug til en del af den kreds, der omgav baronessen; hendes tale(?) til Soya, dadenne i 1975 fik Akademiets pris, i hvilken hun giver ham den plads i dansk dramatik, som næsten systematisk er blevet ham frataget; der er en munter dialog mellem Holberg og Dorothea Biehl, ihvilken EG - mere løssluppent end hun har for vane - med Holbergs stemme tilbageviser de påstande, som feminismens yderdamer har skudt hende i skoen. Og meget mere. Bogen afsluttes - lidtumotiveret - med et i øvrigtspændende videospil »Erindring om fremtiden«. EG har karakteriseret sig selv - og det kan næppe gøres mere rammende: » ... en arg individualist med basisgruppe:mennesket«.