Bøger / skønlitteratur / dramatik

Fando og Lis : skuespil


Beskrivelse


Skuespil. Grumt humoristisk drama over Romeo og Julie-temaet genskabt i det absurde teaters form. Fando og Lis er på vej gennem ørkenen mod Tar. Deres forhold skifter mellem tiltrækning og afvisning, krænkelse og beden om tilgivelse. 5 roller (4 mænd, 1 kvinde), 4 scener.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. maj 2019

af

af

Heidi Mørch

d. 15. maj 2019

Grumt humoristisk drama over Romeo og Julie- / Bonnie og Clyde-temaet af en det absurde teaters fædre. Egner sig både som læst tekst og til opførelse fra gymnasieniveau og op.

Fando og Lis er på vej gennem ørkenen mod Tar. Lis er lam, og Fando kører hende i en barnevogn. Deres forhold skifter mellem tiltrækning og afvisning, krænkelse og beden om tilgivelse og ender uundgåeligt med Lis' død. Stykket er for 5 skuespillere. Forfatteren Fernando Arrabal (f.1932) er den internationalt mest opførte spanske dramatiker og har skrevet tres teaterstykker, fem film, ni romaner, poesibøger, essays om skak og forskellige breve udgivet i bogform. Bogen indledes med en introduktion til værket, samt forfatterens tid og inspirationskilder af Professor Francisco Torres Monreal. Fernando Arrabals Dali versus Picasso kom på dansk i 2015.

Vildt, voldsomt og groteskt - helt som det skal være.

Vi er her på niveau med de andre klassikere inden for absurd drama såsom Beckett, Ionesco, Pinter og Fo. "Fando og Lis" er flere gange blevet opført i Danmark; men er først blevet tilgængelig i bogform i Danmark med denne udgivelse.