Psykedelisk, syret tegneseriesamling om livet i en lejekaserne. For voksne læsere - særligt nostalgikere og læsere med hang til hippie-tiden.
I et forstadsbyggeri, en lejekaserne, bor en del småborgere og vores hovedperson. I en række korte historier får vi indblik i hverdagen og dens udfordringer - fx den irriterende småborger i den tilstødende lejlighed og andre mennesker i det hele taget. Til at begynde med finder hovedpersonen en rød sten, som gør ham selv og meget andet rødt, i et andet afsnit har han forskellige udfordringer med biler. Flere gange ser vi betonblokken blive brudt ned, blot for at være der igen i næste episode. Der er 346 etager i lejekasernen - en aften er der larm og alle underboerne kommer op af trappen med talrige floppende sko og andre lyde som resultat. Tegnet fra 1972 til 1979 af Philippe Cazaumayou, kaldet Caza. Episoderne er første gang udgivet i det franske tidsskrift Pilote, og udkommer hermed samlet på dansk.
Bred ymer og knæhøj karse! Serierne er med de mange lydord en fornøjelse at læse højt af. De forskellige aspekter af livet i et højhus i en fransk forstad bliver mere og mere fjollede, mærkelige og syrede. Mange små aktuelle hverdagssituationer behandles humoristisk og skævt. Flot, psykedelisk farvelægning, der passer til stemningen i kapitlerne. Jeg kan godt spekulere lidt på hvilke substanser, tegneren har drukket, røget eller på anden vis indtaget under produktionen.
Nogle af kapitlerne er tidligere udgivet på dansk i Fantasier fra forstæderneJerome Moucherot - ubetinget vigepligt. Samme skæve vinkler findes fx i Jerome Moucherot - ubetinget vigepligtNogle af kapitlerne er tidligere udgivet på dansk i Fantasier fra forstæderne. Samme skæve vinkler findes fx i .