Denne antologi er til voksne tegneserielæsere og især læsere af undergrundstegneserier.
Antologiserien Fantasmagori er udsprunget af det danske tegneserie-fanmiljø. Forlaget Ondskabens Flydende Vatikan er opstået som en udleder af et internetpodcast, hvor der blev anmeldt tegneserier. I forordet til dette første bind i serien står der, at de ikke er ude på at genskabe eller udfordre tegneseriemediet med deres antologi, men blot at skabe en platform for deres egne historier. Denne beskrivelse passer glimrende til albummet, der bærer tydeligt præg af at være en selvudgivet, hjemmelavet affære. De korte, sort-hvide historier er mere eller mindre gennemarbejdede og virker ofte halvfærdige. Der er med andre ord ret langt op til en professionel standard. Man kan dog argumentere for, at det er vigtigt, at nye talenter får lov til at lege i en sandkasse som netop denne antologi.
Ligesom Johan Nørgaard Pedersens serie om Nash er der her tale om et selvudgivet, hjemmelavet værk. Historierne i antologien placerer sig kvalitetsmæssigt på begge sider af Nørgaard Pedersens historier.
Antologien har bestemt sin eksistensberettigelse, men der er tale om et ujævnt og langt fra gennemarbejdet værk.