Bøger / skønlitteratur til børn

Faraos cigarer
Den blå lotus


Beskrivelse


Tegneserie. Faraos cigarer: Efter mødet med en ægyptolog, hvirvles Tintin og hans vakse hund Terry ind i nogle utroligt dramatiske begivenheder, der leder Tintin på sporet af en international heroinsmuglerbande. Den blå Lotus: Tintin jager opiumsforbrydere i Shanghai.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Steffen Kronborg

d. 18. dec. 2018

Det er ikke let at finde på noget nyt at sige om Tintin. I det 23 sider lange efterskrift til det nye Tintin-dobbeltbind har Benoit Peeters (som også stod for efterskrifterne i de 3 tidligeredobbeltbind) derfor valgt at lægge hovedvægten på illustrationsmaterialet. Skitser, forstudier, dokumentationsmateriale samt de originale forsider til 'Le Petit Vingtième' (hvorTintin-fortællingerne oprindelig blev trykt) udgør hovedindholdet i efterskriften - og det er interessant stof for Tintin-entusiasterne. Tekstens gennemgang af baggrunden for de 2 Tintin-historier,samt udlægningen af Herge's venskab med Tchang Tchong-Jen (forbilledet for Tchang i Den blå lotus) er formentlig repetition for en del af læserne - men for de nye læsere kan det være spændende atfå handlingen i de 2 sammenhængende fortællinger sat ind i en større kontekst. Dog naturligvis langt fra så spændende som selve indholdet i Herge's herlige beretninger om mystiske forbandelser,hemmelige sekter og dramatiskeredningsaktioner. Hvem der skulle i gang med at læse disse underholdende historier for første gang og endnu havde mødet med Herge's fremragende fortælleteknik tilgode! Godt, at også tegnerens tidligste dobbeltfortælling om Tintin hermed foreligger i en præsentabel og slidstærk udgave.



Informationer og udgaver