Bøger / faglitteratur

Farlige relationer : om borderline


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. dec. 2002

af

af

Lis Pedersen

d. 4. dec. 2002

En borderlineperson har en forstyrrelse i identitetsopfattelsen, har svært ved at føle empati, fortrænger let, kan ikke tilpasse sig omgivelserne, er narcissistisk, er følelsesmæssigt labil, får let paranoia, opleves ofte som en parasit af de pårørende. Denne bog henvender sig til de pårørende, som ofte har svært at holde fast i egen identitet p.g.a. borderlinepersonen. De bliver let ofre for den syges tanker og handlinger, påtager sig ansvar for hendes/hans handlemåde og følelser i stedet for at holde fast i egen identitet og egne følelser. De 2 psykologer giver i bogen en god beskrivelse af selve sygdommen og eksempler fra deres arbejde, hvor de har mødt sygdommen. Desuden giver de en række gode råd til de pårørende om, hvor det er, de skal passe på, hvad de skal gøre og ikke gøre, hvor de skal henvende sig, hvis de føler sig trængt op i en krog. Terapeuter kan også have glæde af bogen, skriver forfatterne og giver også her eksempler fra egen praksis. Til sidst er der et lille afsnit henvendt til behandlere om sygdommen generelt. Farlige relationer - om borderline er den lettest tilgængelige bog, der til dato er kommet om borderline, og de pårørende vil være godt hjulpne med den i hånden.