Spil / computerspil

Farmer's dynasty


Beskrivelse


Simulationsspil. Lev livet som en rigtig landmand. Du skal genopbygge din bedstefars gård, hjælpe dine nye naboer, dyrke afgrøder, holde dyr - og måske stifte familie.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 20. nov. 2019

af

af

Lone Rahbek Christensen

d. 20. nov. 2019

Afslappende simulationsspil, hvor spilleren skal genopbygge en bondegård og drive landbrug med dyr og afgrøder. For unge og voksne.

Spilleren har arvet en forfalden landbrugsejendom og starter med at reparere bygninger, hegn m.m. Senere skal man dyrke afgrøder og passe dyr. Man får løbende opgaver, som man kan vælge at udføre - fx at pløje en nabos mark. Bagefter får man en belønning - fx en gammel traktor. Man kan snakke med folk for at få venner - og måske en kone. Spillet er i 1. person og for 1 spiller.

Spillet hører til i den realistiske del af genren, men det er - mærkeligt nok - både for realistisk og ikke realistisk nok. Det er realistisk, fordi det fx tager lang tid at pløje en mark, men realismen er begrænset, når man fx kan hoppe ned fra en høj bygning uden at slå sig. Man reparerer ting ved blot at klikke nogle gange på dem - fx en sektion af et tag, hvorefter man flytter hen til næste sektion og gentager processen. Uanset om man reparerer et utæt tag, pløjer en mark eller kører hen til naboen, er det en langsommelig affære, og man gentager de samme ting utrolig mange gange. Grafikken er lidt under middel. Landskaberne ser ok ud, men personerne er simple og har stive bevægelser. Spillet kræver god tålmodighed og en vis interesse for landbrug. Kan spilles fra 10 år, men henvender sig primært til unge og voksne. PEGI: 3.

Der findes en del landbrugs-simulationsspil, bl.a. Farming simulator 19Pure farming 2018 (Playstation 4) og Pure farming 2018 (Playstation 4)Der findes en del landbrugs-simulationsspil, bl.a. Farming simulator 19 (Playstation 4) og (Playstation 4).