Bøger / faglitteratur / erindringer

Farvel, Jessica


Beskrivelse


En adoptivmor beretter om kampen for at beholde forældremyndigheden over sin datter, da den biologiske mor forlanger at få hende tilbage.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. sep. 1996

af

af

Anne Grete Jacobsen

d. 4. sep. 1996

Temaet i denne bog i serien Virkelighedens verden er adoption, biologiske forældres rettigheder, adoptivforældres manglende rettigheder og barnets tarv. Robby og Jan DeBoer adopterede i februar 1991 en lille nyfødt pige, Jessica, og de fik at vide, at alle love var overholdt, så der ikke ville opstå problemer i forhold til adoptionen. Allerede da Jessica var en måned gammel, meddelte den biologiske mor, at hun ønskede at annullere adoptionen. Ægteparret DeBoer beslutter sig til at kæmpe for at kunne beholde Jessica, og nu følger mere end 2 år med retsbehandlinger, undersøgelser, psykologudtalelser, appelsager, støttegrupper og mediebevågenhed inden Michigans højesteret beslutter, at Jessica skal afleveres til de biologiske forældre. DeBoers kamp for Jessica er begrundet i hensynet til barnets tarv og frygten for, hvad der vil ske med hende psykologisk og udviklingsmæssigt, når hun bliver afleveret til nogle mennesker, hun slet ikke kender. Samtidig med at retssagerne kører, prøver DeBoers så vidt muligt at leve en normal hverdag med Jessica. I dag er der i USA grupper, der arbejder på at få lovene lavet om for at forbedre børns vilkår. Det er en meget sentimental historie, der spiller på de store følelser, og det er svært ikke at blive grebet af den.