Bøger / skønlitteratur til børn / fantastiske fortællinger

Feernes krige. Bind 1


Beskrivelse


Den ca. 14-årige Henry møder ved et tilfælde den jævnaldrende feprins Pyrgus, der er flygtet fra feernes rige til menneskenes verden. For at hjælpe Pyrgus tager Henry med ham til feernes rige.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. aug. 2003

af

af

Vera Jensen

d. 19. aug. 2003

Det er en original og spændende fantasy-bog, som Herbie Brennan her udkommer med. Genren er nærmere betegnet den fantastiske børnefortælling, da handlingen udspilles både i en realverden og i en eventyrverden. Den ca. 14-årige Henry møder ved et tilfælde den jævnaldrende fe-prins Pyrgus, der er flygtet fra feernes rige til menneskenes verden, da hans liv er i fare på grund af et forestående opgør mellem to forskellige fraktioner af feer. For at hjælpe tager Henry med Pyrgus tilbage til feernes rige. Handlingen er livlig og fængende med nogle troværdige figurer, der er skildret med psykologisk troværdighed. Beskrivelsen af feernes land og deres skikke er beskrevet med originalitet og fantasi. Den ydre ramme, der skildrer Henrys problemer med at acceptere, at hans mor har fundet en kvindelig elsker, virker en smule påklistret. Sproget er godt og flydende med et varieret ordvalg. Bogens handling er fyldt med parallelle fortælleforløb og mange intriger, og den henvender sig til gode læsere på 12-15 år. Forsiden er flot i al sin enkelthed med afbildning af en speciel fe-kniv.