Bøger / faglitteratur

Fem fyrsteslotte : Sønderborg, Nordborg, Augustenborg, Gråsten og Glücksborg


Beskrivelse


Hvert slot beskrives med dets bygningshistorie, ejernes historie og ejerliste samt bygningshistorisk resumé. Slottenes haver og de byer der voksede op omkring slottene beskrives i afsnit for sig.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. dec. 2011

af

af

Søren Møller

d. 8. dec. 2011

For den voksne læser med interesse for det østlige Sønderjyllands historie og lokalhistorie.

Bogens forfattere er inspektører på museet på Sønderborg Slot, der ligesom Nordborg Slot, Augustenborg Slot og Gråsten Slot ligger i Sønderborg Kommune, imens bogens sidste slot, Glücksborg, ligger i Tyskland lige på den anden side af Flensborg Fjord. Fælles for dem er, at de alle har været ejet eller beboet af fyrster, som her vil sige danske konger eller en af de hertuger, som danske konger udnævnte til at styre området. Hvert slot beskrives grundigt med dets bygningshistorie og ejernes historie. Hvert kapitel afsluttes med ejerliste og kort bygningshistorisk resumé. I særlige kapitler beskrives slottenes haver og de byer, der voksede op omkring slottene. Illustreret med mange nutidige farvefotos og gamle fotos, malerier, kort og tegninger. De nutidige billeder bringer fine stemninger og sjove og interessante detaljer. Afslutningsvis en grundig litteraturliste på 110 titler.

Der findes meget om disse historiske slotte. Herunder nogle mindre monografier, men de er alle mere end 25 år gamle. Kim Holms Slottet : hverdagshistorier fra Sønderborg Slot, 2010, er en skildring af museets daglige arbejde. Det mindre behov om alle 5 slotte kan fint dækkes af Niels Peter Stillings Politikens bog om Danmarks slotte og herregårde, 2005, og det næste skridt kan være herværende bog.

Nemt tilgængelig og rigt illustreret beskrivelse af 5 historisk betydningsfulde slotte i Sønderjylland.


Sønderjysk månedsskrift

2013, nr. 1

af

af

Vivi Jensen

2013, nr. 1


Sønderjyske årbøger

2012

af

af

Mikkel Leth Jespersen

2012


Journalen

2012, nr. 2

af

af

Jørgen Thomsen

2012, nr. 2