Musik / opera

Fête galante


Anmeldelser (12)


DR musik

2013 uge 27

af

af

Jens Cornelius

2013 uge 27

"Vurdering: Ugens cd" - "'Hans opera er lige til at hoppe ud i: Melodisk, bragende flot, præcis og vittig musik, sunget med stor begejstring. Det er simpelthen god underholdning at høre "Fête galante", og det er netop hvad Poul Schierbeck havde tænkt sig".


Nordjyske stiftstidende

d. 22. juni 2012

af

af

Jens Henneberg

d. 22. juni 2012

"En CD med en dansk opera er ikke hverdagskost, men her foreligger en fremragende indspilning af Poul Schierbecks opera fra 1931 Fête galante i form af en optagelse fra Det kongelige Teaters Gamle Scene i maj 1960 ... Fra perlende ouverture over de mange muntre arier holder fastholdes man af musikkens henrivende lethed og gratie, som den folder sig ud under Arne Hammelboes ledelse af Det kongelige Kapel og Operakor ... Endvidere er partierne besat af nogle af tidens stærkeste stemmer (...), alle garanter for den artistiske enhed".


Kristeligt dagblad

d. 11. sep. 2013

af

af

Peter Dürrfeld

d. 11. sep. 2013

"Fête Galante er blevet kaldt en overset opera. Men det bliver der rådet bod på med denne fornemme indspilning, hvor Schønwandt dirigerer DRSO med stor entusiasme, og hvor hele sangerholdet - med Bo Skovhus i hovedrollen som Scaramouche - er "prima aus Dänemark", som et tysk slogan engang udtrykte det ... Og selvom man ikke skal forvente at få serveret en række ørehængere, bobler denne danske opera af vid og charme med sin duft af forne tider, mest måske rokoko, men også med mere end et stænk af Richard Strauss og Carl Nielsen".


Weekendavisen

d. 29. juni 2012

af

af

Peter Johannes Erichsen

d. 29. juni 2012

"Poul Schierbecks første og eneste opera ... I den gamle optagelse fra Det kongelige Teater 1960, da Fête galante blev genoptaget, er det Hans Kurt, der - ti år efter at han var elegantier i filmen Mød mig på Cassiopeia - nu er både vital og veldædig som Louis XV. Programnoterne til CD-udgivelsen citerer dog kritikeren Hansgeorg Lenz for ikke at have været tilfreds med Hans Kurt. Til gengæld er der lydhørhed for den unge Poul Bundgaard, der lyser op i en af de mindre roller som abbed Lauzannes ... Lytter man til Arne Hammelboe og Det kongelige Kapel på den gamle optagelse, er det til gengæld en noget rustangrebet sunken skat, der her er hævet".


Operabladet Ascolta

(2012) 31. årgang nr. 2

af

af

Henrik Marcussen

(2012) 31. årgang nr. 2

"Operaen var for lang, og selv forkortet gik den trægt ved premieren. Men taget op igen i 1960 vakte den interesse nok til 25 opførelser, hvorfra denne stereo optagelse stammer. Tre forhold skal bemærkes: musikkens gennemslagskraft ... En bred præsentation af tidens bedste sangere, og endelig en teknisk kvalitet der trods den direkte sceneoptagelse og tidforløbet taget i betragtning fremstår forbløffende skarpt, rent og så detaljeret, at selv en diskret suffløse kommer til orde".


Klassisk

2013, nr. 30

af

af

Mikael Garnæs

2013, nr. 30

"En virkelig fin dansk opera i tre koncise og velformede akter ... Musikken er typisk for 1920'erne, fræk og vittig, fyldt med danse- og marchtoner ... En fremragende opførelse. DR Symfoniorkestret spiller fleksibelt, klangskønt og nuanceret ... Man fornemmer, at det må have været en glædelig og inspirerende oplevelse for alle involverede ... Bo Skovhus leverer en virtuos præstation som Scaramouche ... Det ville være oplagt at tage denne lille perle op på scenen igen. Indtil det sker, kan vi glæde os over en fin indspilning".


Fono Forum

2013 September

af

af

Giselher Schubert

2013 September

"Vurdering: Tipp" - "Ein musikalischen Meisterwerk, das 1931 uraufgeführt wurde. Schierbecks Musik ... überzeugt ... Die Ouvertüre zählt zur besten Orchestermusik aus Dänemark ... Die überzeugende Wirkung der Oper ist freilich auch einer Einspielung geschuldet, die mit einer idealen Besetzung der Rollen keine Wünsche offenlässt. Musiziert wird mit spürbarem Engagement und angemessen lässiger Emphase, als vertrauten alle Interpreten ganz der für sie offensichtlichen Überzeugungskraft dieser wirklich beeindruckenden Opernmusik".


Opus

2013, nr. 49

af

af

Evabritt Selén

2013, nr. 49

"René sjungs övertygande av Michal Weinius ... Med vacker röst och med ödmjuk tolkning visar hon [Dénise Beck] vad kärleken är ... Skovhus balanserar snyggt i sin gestaltning ... God fornöjelse!".


Operabladet Ascolta

(2014) 32. årgang nr. 4

af

af

Henrik Marcussen

(2014) 32. årgang nr. 4

"Det er Michael Schønwandts store fortjeneste, at han så elegant får det hele med - bulder og brag, komikken og de stilfærdige nuancer - og ... hvor hele det store sangerhold behændigt kommer gennem de tre akter ... I det hele taget virker samtlige 14 sangere inspirerede, veloplagte og glade ... Nyindspilningen pointerer i høj grad Fête Galantes orkestrale fest og brillans".


International record review

2014 March

af

af

John T. Hughes

2014 March

"It's a joy. Between the performances [CDKlassisk, Dacapo] I cannot decide, for many and much are of high merit ... Niels Møller releases a fresh stream of vocal lyricism as René ... but Michael Weinius [Dacapo] ... is equally enjoyable, with a similar voice. Alf Anderson ... has a tone rather harder than the more noble one of Bo Skovhus [on Dacapo], and suits Scaramouche more aptly, but both are worth hearing".


International record review

2013 October

af

af

Martin Anderson

2013 October

"The opera itself turns out to be just as good as the Overture, a masterpiece which should be frequently presented in the world's opera houses ... It's difficult to single out any of the singers ... so universally well sung are all the roles ... The orchestral playing is a source of constant delight ... In short, Fête galante is hugely enjoyable from start to finish, and this recording does it full justice ... It's one of those rare works that makes you happy to be alive, and I commend it to your attention with every enthusiasm".


The gramophone

2013 October

af

af

David Fanning

2013 October

"Inventive energy abounds, along with a smiling lyricism that shows more than skin-deep affinity with Nielsen. Reminders of Puccini and Strauss occasionally surface, but not so strongly as to provoke accusations of epigonism ... Above all, the orchestration is a constant delight ... Dacapo's cast is without conspicuous weakness, and ... in addition to first-rate performance, the collectability of this issue for Scandophiles is not in doubt".