Spil / computerspil

FIFA 09

Del af EA sports

Beskrivelse


Sportsspil. Med FIFA 09 kan du spille med alle de kendte spillere fra alverdens foldboldturneringer - også den danske. Det er spændende og medrivende kampe! Du kan købe og sælge spillere til dine hold og planlægge din sæson i detaljer. Måske er det dig, der en dag står med verdensmesterskabet?

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. nov. 2008

af

af

Martin Mørup

d. 7. nov. 2008

Wii. FIFA 09 er sidste nye skud på stammen i EA's fodboldserie. Spillet er en komplet oplevelse, der både tilgodeser nybegynderen samt den garvede spiller, pga. et lettilgængeligt og dybdegående gameplay. I spillet kan man spille sammen med fodboldhelte, som Ronaldinho, Wayne Rooney og andre store stjerner, der er genskabt lettere karrikerede. Et spilmode til begyndere, kaldet all-play, sørger for et simpelt gameplay, hvor nybegynderen eller mindre børn kan få en følelse af at spille med, uden at falde helt ved siden af. Erfarne spillere kan gøre brug af spillets mange finesser, ved at man benytter en avanceret pege- og bevægelsesstyring. Den centrale del af spillet er Fifa Manager, der består af mere end 500 hold og 30 ligaer, nøjagtigt genskabte med spilledragter og logoer. Man har kontrol over et af holdene, hvor man styrer alt omkring kampene. Man spiller selvfølgelig også med selv og holder løbende styr på administrative opgaver, såsom indkøb af spillere. Der er også 8 minispil, som sørger for variation til spillet. Her kan man fx spille bordfodbold, sammen med kammeraterne. Spillet har en glimrende onlinedel, hvor man kan finde modstandere, der passer til ens ambitioner og niveau. Grafikken fungerer fint og flydende, og lydsiden er som at sidde med ved en større fodboldkamp. Engelske kommentatorer sørger for at pace én op med ris og ros. For mig at se holder EA Sports stadig føringen indenfor fodboldsimulationsgenren. Spillet rummer lettilgængeligt gameplay for begynderen og dybdegående manager problematikker til den erfarne spiller. Dertil kommer en suveræn online del, hvor man kan spille med venner eller andre, der passer til ens niveau. For børn fra 6 år. PEGI: 3+. Sprog: engelsk.


Bibliotekernes vurdering

d. 16. jan. 2009

af

af

Ole Bisbjerg

d. 16. jan. 2009

Nintendo DS. Sportsspil. For børn og unge 5-12 år. Nyeste udgave af "EA Sports" succesrige fodboldserie. Udgivelsen har efterhånden nået et meget højt niveau, og udnytter NDS-konsollens muligheder til det yderste. Sprog: engelsk. PEGI: 3+.

"EA Sports" fortsætter med at udvikle FIFA-serien, også på NDS-konsollen. Denne gang er det primært grafikken, der er kraftigt forbedret. Spillet afvikles nu helt glidende og fungerer glimrende på konsollens præmisser. Det centrale gameplay er uforandret. Udover at spille kampene, er der også en ret udbygget managerdel. Spilleren har dermed fine muligheder for at kunne sætte det helt rigtige hold. Konsollens to skærme udnyttes fint. På den øverste følger man spillet direkte som ved en tv-transmission, mens kampen på den nederste ses i et fugleperspektiv. Det giver et godt overblik. Sværhedsgraden er lav og man er hurtigt igang, hvad enten man vælger en hurtig match eller en hel turnering. De fleste spillere fra alverdens turneringer er med i FIFA 09. Der er mulighed for multiplayer via internt netværk.

Hvis man sammenligner FIFA 09 med det andet store fodboldspil: Pro evolution soccer fra "Konami" så må man konstatere, at "EA Sports" har lagt sig alene i spidsen af fodboldspil på NDS. På stort set alle områder er FIFA 09 klart bedst.

Det i øjeblikket bedste fordboldspil på NDS-konsollen. Uanset at genren har det allerbedst på de større skærme, så tilbyder denne version en både spændende og omfattende oplevelse. Anbefales.